Er en e cigaret mindre sundhedsskadelig end almindelige cigaretter?

Rygning er et emne der konstant er til debat, hvor skal det være tilladt at ryge, hvor skadeligt er det at være passiv ryger og skader e cigaretter lige så meget som en almindelig. Der er også stort fokus på hvad e-væskerne indeholder. Og det er der ikke rigtig nogen præcise svar på, da der ikke er nogen kontrol med hvilke stoffer væskerne indeholder. Der er undersøgelser der viser at der ikke er overensstemmelse mellem det der står på emballagen og det faktiske i produktet hvis man tester det og flere e-væsker skulle også være nikotinfri, men dog er der fundet nikotin i den, så der er stor uklarhed over hvad der egentligt er i de enkelte produkter.
Mange tænker også at en e cigaret ikke kan være så sundhedsskadelig, som en almindelig, da der står at væsken er godkendt til fødevarer. Men der er ingen garanti for at det er tilfældet, da det godt kan være skadeligt at inhalere ned i lungerne, selvom det ikke er skadeligt, når det optages via tarmen. Maveslimhinden reagerer forskelligt fra lungevævet på de stoffer der er i e-væsken, så selvom det er godkendt til fødevarer, er det ikke nødvendigvis sundt at inhalerer ned i lungerne, selvom det er i damp form og ikke den traditionelle røg.
Samtidig siges det også at det er bedre for omgivelserne at ryge en e cigaret, da det ikke skader den passive modtager, men det er der endnu ingen videnskabelige beviser for at det ikke gør. Der er dog undersøgelser der tyder på at de nikotinholdige dampe bliver optaget i kroppen, når man udsættes for passiv rygning. Man er stadig heller ikke klar over om stofferne fra e-væsken ophobes indendørs og dermed forurener indendørs efter endt rygning, ligesom det gør ved almindelig tobaksrøg.